02 Jul 2021

Teknisk projektleder for Visual Art

 

Visual Art fortsætter med at vokse i Danmark, og vi er nu på udkig efter en teknisk projektleder, der skal være ansvarlig for vores løsninger på det danske marked. Du får ansvaret for levering og drift af både hardware og software i vores digitale signage løsninger.

 

Om dig og rollen

Du vil være ansvarlig for at vores tekniske løsninger altid er af højeste kvalitet. Du kommer til at have direkte kundekontakt for at sikre levering og samarbejder internt med vores udviklingsteams, sælgere, indkøbere, installationsteams og vores designstudie samt supportafdeling.

Du bliver ansvarlig for alle installationer, fra enkelte skærme til fulde udrulninger på butikskæder.

Jobbet kræver at du til en vis grad er i marken, for at lave indledende tekniske undersøgelser/Site Surveys før installationer, men også for at udføre teknisk fejlfinding / oprydning.

Du er involveret i at sikre, at supportprocessen fungerer optimalt for det Danske marked

Rollen omfatter også at hjælpe kunder med implementering af Visual Arts CMS og til tider hjælpe med broadcast og channel opsætning i CMS.

Som Teknisk projektleder er du også involveret i udviklingen af nye funktioner/løsninger/hardware.

Mulighed for at blive inddraget i opbygningen af Visual Art’s danske forretning, som forventes at vokse betydeligt i de kommende år.

Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i det centrale København, men med et meget tæt samarbejde med vores hovedkontor i Stockholm.

 

Din profil

Du har mindst 5 års erfaring i en lignende rolle.

Du elsker orden, er struktureret og omhyggelig.

Du har et godt kendskab til teknologi og er logisk tænkende.

Erfaring med digital signage er en fordel.

Du har stor interesse for teknologi og holder dig opdateret med nye teknologier. Du skal kunne arbejde i flere forskellige systemer og have erfaring i at bruge microsoft office pakken.

 

Da vores aktiviteter og leverandører er placeret i forskellige lande, er det vigtigt, at du har et godt kendskab til svensk/norsk og engelsk i både tale og skrivning.

Som person er du ansvarlig, nysgerrig og modig. Det er vigtigt, at du er struktureret og løsningsorienteret. Du føler dig tryg ved at være edderkoppen i nettet og har let ved at samarbejde og er motiveret af at levere god service til vores kunder.

 

Om Visual Art

Visual Art er en global teknologi- og mediegruppe med en passion for mennesker, kreativitet og design. Vi skaber værdi for kunder, ved at være en strategisk samarbejdspartner for vores kunder gennem teknologisk innovation og forretningsdrevet digital kommunikation.

 

Siden 1997 har vi ved at kombinere kreative talenter med teknisk ekspertise skabt digitale kommunikationsløsninger til både svenske og internationale kunder i en lang række brancher og segmenter.

 

Vi er omkring 100+ medarbejdere i alt.  Vores hovedkontor ligger i Stockholm, men vi har kontorer i de andre nordiske lande, Tyskland, Spanien og USA.

 

Se eksempler her

Læs mere og ansøg jobbet her: Teknisk projektleder

Visual Art logotype